Vinterfestival

De kommende to uger afholdes Toronto Vinterfestival, og det betyder at byen trods kulde og slud er fuld af arrangementer. Det skal man jo benytte sig af, og i denne weekend deltog vi i festivalens åbning i fredags, hvor der var et kæmpe show med fyrværkeri og musik på rådhuspladsen. Det var tæt på at blive farligt da vinden greb fyrværkeriet så en byge af gnister og brændende dele føg ned over folkemængden, men ingen kom til skade og smukt var det. Siden fortsatte vi med middag og det blev dejlig indledning til weekenden.


Lørdag stod egentlig i læsningens tegn, men vejret gjorde at en gåtur måtte lægges ind. Det var næste 10 grader varmt og høj, klar sol. Ekstremt flot.

Så var søndagen nok mere repræsentativ for årstiden. Kuling og slud – bitterligt koldt var det. Sanne, Karen og jeg trodsende imidlertid elementerne og tog hjemmefra. Efter en kort tur gennem byen krøb vi i læ nogle timer på Art Gallery of Ontario, som er et kæmpe museum med værker fra alle væsentlige perioder og alle verdensdele. Museet er under ombygning men alligevel var der masser at ase og vi blev det meste af eftermiddagen. Jeg blev straks begejstret for nogle naturbilleder malet af canadiske kunstnere fra Group of Seven, der er virkelig stemning i de billeder.

Inden vi smuttede hjemad nåede vi lige at besøge Smirnoffs Ice Cafe på rådhuspladsen. Som navnet antyder, er den bygget af is, så det var en kold fornøjelse, men rigtig smukt.

Da jeg kom hjem ventede der en invitation fra Theis til nybagt rugbrød – det var lige ugens bedste måltid. Det er helt vildt så meget jeg har savnet nybagt rugbrød. En super afslutning på weekenden.

Denne uge bliver som de senere travl. Jeg skal for alvor i gang med at researche til de opgaver jeg skal skrive herovre. I sidste uge fik jeg taget et bibliotekskursus, så jeg burde være klædt på til nu at gå i gang. Derudover er der en række sociale aktiviteter – blandt andet disco-skating på fredag, nærmere følger :-)

En buldrene oplevelse

I den forgangne weekend tog Theis, Heidi og jeg til Niagara Falls og det blev en virkelig spændende og overvældende tur.

Vi tog af sted i bidende kulde og snevejr men heldigvis bedredes vejret undervejs og da vi var fremme var sneen væk. Efter en hurtig check-in på et hostel begav vi os gennem Niagara by, som ved første øjekast lignede en soveby fra den midtjyske danske provins men som ændrede karakter så snart faldenes buldren annoncerede at vi var ved at nærme os det det drejer sig om: vand!

Niagara Falls er de største i verden målt i mængde af vand der passerer pr. minut. Om sommeren passerer hvad der svarer til en million badekar fyldt med vand hvert minut, om vinteren noget mindre. Ofte vil vandet være frosset til på overfladen på denne årstid men da vi oplever den varmeste januar i mands minde brusede det hele lystigt. Faldene er 56 meter høje og bestå af et forholdsvist mindre fald samt det imponerende canadiske ”horse shoe”-fald (det længst til højre). Siden faldene i tidernes morgen blev skabt har de rykket sig 11 kilometer op ad strømmen på grund af erosion. Frem til ca. 1950 anslås dette at være sket med ca. en meter om året men nu har faldene fået sig en form der gør at vandet fordeles bedre og dermed slider mindre.
Faldene ligger på grænsen til USA og lørdag eftermiddag krydsede vi Rainbow bridge, gik over grænsen og havde lejlighed til at gå langs faldene på den amerikanske side. Lige omkring faldene er der på begge sider af floden gode stier så man kan vandre langs vandet. Der er imidlertid og skudt en helt anden attraktion op. Umiddelbart ved siden af floden, på den anden side af et grønt område, ligger et forslystelsesområde med adskillige kasinoer, neon-skilte i hobevis, barer og (fastfood)restauranter. Det er en noget stor kontrast til den smukke og unikke naturoplevelse man egentlig kom for.

Lørdag aften mødtes vi med hollænderne som også var taget af sted og fik middag, hvorefter turen igen gik til faldene. Om aftenen er de nemlig belyst, hvilket virkelig er smukt.

Søndag brugte vi på først at gå gennem et tunnelsystem under faldene og se de kæmpe vandmasser vælte ned foran en mens det bare buldrer helt vildt oven over en. Vejret var fantastisk smukt, vindstille og klar sol, så senere gik vi ad stier langs vandet up stream inden vi midt på eftermiddagen fandt vores bus og satte kursen hjemad. Mættede af oplevelser efter en super weekend.

Vi er de bedste!

I går deltog jeg i en ganske særlig fejring. Osgoode Hall Law School er i den årlige ranking i det anerkendte juridiske tidsskrift ”Canadian Lawyer” blevet vurderes som den bedste Law School i landet. Taget i betragtning at det er et område med stor konkurrence, og at der er meget præstige i prisen er det blevet modtaget med overstrømmende glæde på fakultetet. Osgoode Hall markerer sig nu som både den største, ældste og bedste Law School i landet, og det gav grundlag for en fejring.

Rankingen foretages på baggrund af interviews foretaget blandt tidligere studerende og fokuserer på deres faglige resultater, fakultetet og dets faciliteter, hvilke undervisnings- og evalueringsmetoder der anvendes samt hvorvidt de tidligere studerende vil anbefale skolen til andre elever. Osgoode har kæmpet med flere andre universiteter og det er helt små marginaler, der afgør placeringerne.

I går blev prisen overrakt i det enorme Moot Court room under deltagelse af næsten alt personale og alle studerende på fakultetet. Der var flere taler, udtrækning af præmier samt masser af kage til alle og derudover kasketter med særlig inskription til de 150 første. Dem var jeg selvfølgelig i blandt, så jeg har erhvervet mig en super souvenir fra mit ophold herovre.

Stemningen var naturligvis løftet og præget af den stolthed som man føler ved at være strøget helt til tops, og man fornemmede at det er vigtigt for skolens omdømme og dermed mulighed for at tiltrække interessante professorer samt dygtige elever i fremtiden. I forhold til derhjemme, hvor der ikke forekommer at være nogen videre konkurrence mellem de forskellige universiteter (alle ved jo også godt at KU er førerbunkeren :-)), ville det være spændende at se hvad en mere kompetitativ indstilling ville gøre. Personligt tror jeg det ville være godt til at holde sløve og dårlige undervisere fra livet og til at sætte større fokus på den enkelte studerendes tilfredshed, hvor universitetet på nogle måder i dag er en pølsefabrik. Sjovt var det at være med til fejringen, og spændende er det at opleve, hvordan tingene kan gøres anderledes.

Valgdagen naermer sig

Om mindre end en uge afholder Canada parlamentsvalg, og for en politisk interesseret som mig, har det vaeret sjovt at foelge med. I sidste uge fik jeg mit valgkort, og selv om det selvfoelgelig er en fejl, har det alligevel skaerpet interessen.

Paa mange maader – ikke mindst i det faktum at canadas liberale parti foerer en socialistisk politik - har jeg fundet ligheder med den danske politiske situation. Der er imidlertid en meget vaesentlig forskel, nemlig at de liberale ikke er i regering med de konservative, men derimod ved dette valg netop udfordres af de konservative, som lover forandring og faerre loeftebrud.

Medierne flyder over med historier om processen omkring valget, hvorimod det politiske indhold negligeres. Tophistorien er lige nu, at de konservative – som ser ud til at vinde absolut flertal – har bevaeget sig ind mod midten, lefler for midtervaelgerne, kun slaar paa en haandfuld budskaber og ikke vil tale om andet, pakker alle deres braadne kar vaek og hindrer dem i presseadgang og topstyrer deres kampagne fra centralt hold. Jeg synes at have hoert noget lignende foer.

Tonen er blevet skaerpet betydeligt nu hvor vi er gaaet ind i valgkampens sidste uge, og medierne flyder over med skraemmekampagner, som dog ikke synes at have nogen effekt paa de konservatives foering. Som politisk interesseret er det spaendende at foelge, men egentlig meget rart at man ikke skal stemme. Valget er nemlig lige saa svaert som derhjemme: de roede liberale eller de konservative med alle deres fejl og mangler!

I sving i Tate MCKenzie Centre

Efter at være kommet på plads med alt det praktiske var målet i dag at få rørt mig. Man bliver idiot af at sidde stille og læse dagen lang. Hjemme plejer jeg jo at jogge lidt, senest i Trylleskoven ved mine forældre, og det havde jeg egentlig tænkt mig at fortsætte med herovre. I den ene ende af campus er et grønt område med sø og herfra kan man løbe af en sti i et grønt område, som strækker sig mange kilometer ind mod city. På alle måder et fint miljø. En lokal dame nævnte dog for mig, at der på det seneste havde været flere overfald begået af en bande med en (vist nok fake) pistol. Hun foreslog derfor, at jeg lige gemte evt. værdigenstande i min sko – så kunne de jo ikke tage noget fra mig! Med fare for at lyde lidt pivet, har jeg i stedet foreløbigt valgt at droppe udendørs løbeture til fordel for indendørs træning.

På campus er et kæmpe træningsanlæg – The Tate McKenzie Centre – som rummer alle tænkelige sportsfaciliteter. Jeg fortsætter således min løbetræning indendørs fremover, og da jeg tror et fast pejlemærke vil være en fin motivationsfaktor, har jeg besluttet mig for at deltage i Eremitageløbet 2006.

I dag løb og løb jeg, og jeg syntes virkelig det var hårdt. Faktisk følte jeg ikke rigtig jeg kom nogen vegne. Jeg undrede mig, men konkluderede at det måtte skyldes julens fristelser. Først da jeg – lidt hidsig på mig selv – var ved at give tidligt op gik det op for mig, at løbebåndet tæller miles, ikke kilometer. Det øgede forståligheden.

Ud over træning, og diverse sociale indslag, tager læsningen meget tid. Man skal vænne sig til at læse alt på engelsk og have dannet sig et indtryk af kravene og fagenes indhold, og det tager lidt tid. Den kommende uge byder således også på en masse læsning.

Toronto by night og fra oven

I går, fredag tog Heidi, Theis og jeg ind til Toronto om aftenen for at se os lidt omkring. Vi havde egentlig en halv aftale med hollænderne om senere at mødes til noget disco-ice-skating men inden da var missionen at opleve byens lys om aftenen og få noget god mad.

Det sidste lykkedes til fulde da vi kom inde på KAMA, en traditionel indisk restaurant på Kings Street i den sydlige del af centrum tæt på vandet og CN Tower. Her diskede de op med Chicken Tikka Masala og Chicken Curry tillige med Naanbrød, Ris og Mango Lassi til den store guldmedlaje og inden længe var vi super-mætte og klar til at se på byen.

Da det var usædvanligt klart og smukt vejr besluttede vi os at se lidt på det hele fra oven. Vi tog turen 359 meter op i CN Tower i den udendørs glaselevator, og mens vi hastigt løftede os fra jorden så vi skyskraberne forsvinde under fødderne på os og mærkede suget i maven. Oppe i tårnet var der en super-udsigt. Helt fantastisk. Så langt øjet rakte var der lys og alle storbyens boulevarder strakte sig som slanger af lys så lang øjet rakte. Finanskvarteret, hvor der er en mærkbar koncentration af høje bygninger, ligger på den ene side af CN Tower, så dem kunne vi se ned på.

Lige under de 359 meter var der et åbent dæk, hvor man – trygt i sikkerhed bag et monster gitter – kunne føle vinden i hovedet. Og jeg skal lige love for det blæste en del deroppe, skønt det havde føltes ganske vindstille ved jorden. Der er endvidere her et glas-gulv som man kan tusse rundt på og se luften 350 meter under end fødder. CN Tower byder endvidere på en del udstillinger om tårnets historie og forskellige vovehalse der iegnnem årene har klatret op ad tårnet på ydersiden.

Oplevelsen af CN Tower ved nattetid er helt fantastisk og ganske enkelt et must, hvis man kommer hertil. Kronen på værket er, at der på toppen ligger en bar, som glædeligvis ikke er så dyr som man kunne have forventet. Vi sad en times tid og fik kakao og drinks og nød den halt fantastiske udsigt. Vi var både trætte og mætte af indtryk og satte derfor snuden hjemad, ice-skating bliver en anden dag. Billederne fra CN-tower yder absolut ikke oplevelsen retfærdighed, men jeg håber de giver et indtryk.

Ikke kun alvor

I en uge hvor studierne er startet, og jeg hurtigt har fået nok at se til med læsningen, skal der også være plads til andet end alt det seriøse. I mandags mødtes jeg med Heidi og Theis, som også er udvekslingsstuderende fra Jura på KU og det har været rart at lære nogle andre at kende. Her til aften lagde vi bøgerne på hylden for at gå ud med nogle andre udvekslingsstuderende (fra Holland, Finland og Hong Kong).

Torsdag virker til at være en stå gå-i-byen aften herovre, større end weekenden. Jura har deres egen torsdags-bar som vi imidlertid ikke besøgte i dag. I dag gjaldt det ”Underground”, som er det store gå-i-byen sted på campus. Vi mødtes. Gik rask af sted. Stod i kø længe uden nogen synlig grund. Og så hoppede kæden af.

Man skal selvfølgelig være 19 for at måtte drikke i Canada og derfor skal man legitimere sig. Vi havde kørekort, så den skulle være hjemme. Det var den nu ikke. Kun pas var tilstrækkeligt. Vi kunne sagtens komme ind, men fik særlige hvide armbånd på som betød at vi ikke måtte drikke alkohol men til gengæld havde fri cola-bar. Meget ufrivilligt måtte jeg således se mig selv være til sodavandsbal, eller som tjeneren tørt konstateret ”why are you guys buing all the alcohol-free beers, normally we never sell any og those?!!”. Det smagte simpelthen stygt - nærmest som opvaskevand.

Hvad ræsonnementet bag reglerne er, kan man kun gisne om. Hvis det er sundhedshensyn, der er tale om, synes jeg de skulle gribe fat i de studerendes dårlige kostvaner, som i den grad bærer præg af fast-food flere gange dagligt. Hvor usund mad derhjemme af mange betragtes som low-class er det herover nærmest et statussymbol, ja man ser ligefrem folk svinge med deres KFC-poser på samme måde som visse københavnere svinger med deres LV-tasker. Det er nok her der burde sættes ind, hvis det er sundhed, det drejer sig om.

Nu håber vi på bedre held i weekenden. Her er der efter sigende housewarming hos en anden udvekslingsstuderende i city. Inden da skal vi lige en tur forbi Canadas svar på ”Systembolaget” for at købe alkohol. Vi husker vores pas og håber på det bedste.

På skolebænken

I dag startede min undervisning her på Osgoode Hall Law School, og det havde jeg imødeset med spænding. Det faglige indhold af min tur er jeg ikke uinteresseret i, og derfor er det afgørende om fagenes indhold og niveau er som forventet. På forhånd var jeg meget optimistisk, ikke mindst fordi jeg har fået alle de fag jeg har ansøgt om og har et perfekt skema med 12 timer i alt fordelt på ugens fire sidste dage.

De fag jeg skal følge er ”International Trade Regulation”, ”Law and Economics”, ”Law of War” og ”International Human Rights”. I dag skulle jeg have timer i de to førstnævnte og det blev en stor succes. Der undervises på et højt niveau og underviserne virker meget engagerede og det giver en god og seriøs stemning. Nu skal man i den forbindelse lige have med i sine tanker at det er en privatskole, hvor de studerende betaler ca. 13.000 CAD pr. semester for at gå (ca. 73.000 DKR) samt kost, logi og undervisningsmaterialer. Det synes fair at antage, at dette er med til at øge kravene til fagenes indhold og gøre de studerende mere ivrige efter at nå det størst mulige udbytte.

Osgoode Hall Law School har en mere en 100 gammel historie og har siden sin grundlæggelse i 1889 været blandt de førende i Canada og er i en nylig ranking vurderes som den bedste Law School i landet. Her er ca. 700 jurastuderende i alt, hvilket ikke er meget i forhold til KU men alligevel gør, at skolen er den i Canada med det største ”Graduate Programme”. Oprindeligt havde skolen til huse i Toronto city, hvor Osgoode Hall i dag stadig ligger ved siden af Osgoode metrostation. I 1968 flyttede man imidlertid af pladshensyn til York University som man har an associeringsaftale med.

Hvor skolens renomme og historie således ikke lader noget tilbage at ønske er det anderledes med materialedistributionen. Her på universitetet kan man købe materiale r til alle fag i en stor boghandel. På nær jura. Her skal man henvende sig i Material Distributional Centre på fakultetet. Hele dagen er der mange, mange meter lange køer for at blive betjent af den ene (!) medarbejder, der sælger undervisningsmaterialerne. Vedkommende er ikke hurtig. Nærmest sjofelt langsom. I går stod jeg helt seriøst i kø i to stive timer, og i dag i en time mere for at få materialer. I dag var der ca. 20 andre foran mig da jeg stillede mig i kø, hvilket giver et udmærket billede af den effektivitet, hvormed kunderne betjenes. Jeg kan kun tage det som et udtryk for, at der mangler sund konkurrence på området.

Ikke desto mindre har jeg nu de fleste af materialerne til mine fag. Jeg er allerede nu klar over, at navnlig ”Law of War” bliver en udfordring. Lærebogen, som underviseren har forfattet, har titlen ”How America Gets Away With Murder”. Så er linien ligesom lagt allerede i overskriften. I bogens første kapitel har vi således allerede nu fået beskrevet, hvordan invasionen af Irak i 2003 bedst kan sammenlignes med de forbrydelser som blev bedømt endog aldeles strengt ved Nürnbergsagerne efter 2. Verdenskrig. Hertil kommer at den bagvedliggende årsag til invasionen naturlig var …….nå ja, det er hørt før: olie!!! Jeg fornemmer at det bliver en noget tendentiøs gennemgang af de internationale regler for krig og fred, og tror den største udfordring bliver at manøvrere mellem det faktum at jeg er borger i et allieret land og dog modstander af Irakkrigen men samtidigt er særdeles træt af det røde pladder om olie og i øvrigt sætter pris på en vis akademisk akkuratesse og objektivitet. Undervisningen starter i morgen……..

På Sightseeing

I morges vågnede jeg op til en mindre snestorm. Da vejret således ved første øjekast ikke egnede sig for godt til sightseeing brugte jeg formiddagen på at få mit Internet op at køre samt en række andre småting. Fik også tilmeldt mig Skype (brugernavn: lottenoer) og SkypeOut, og fik snakket lidt med familien derhjemme.

I går havde jeg fået skaffet resten af de praktiske fornødenheder jeg manglede fra et nærliggende Mall samt et storage med ting, som andre udvekslingsstudenter havde efterladt. Ret fedt at kunne arve fra de andre så man ikke skal starte helt fra bunden af. Min lejlighed her på Campus er nu indrettet med alt hvad man kan tænke sig af diverse udstyr og jeg har fundet mig til rette. Af de praktiske ting mangler jeg et par væsentlige – f.eks. at betale husleje og tilmelde mig en sygeforsikring – men det bliver på mandag. Weekenden er sat af til sightseeing og så skal jeg havde købt bøger så jeg kan begynde at forberede mig forud for på tirsdag hvor mine Courses starter.

I den lokale avis havde en astrolog denne udlægning af skorpionens år anno 2006: ”In my homeland of northern California, four of the most overused terms are ”juicy”, ”sacred”, ”radical” and ”wild”. I haven’t made a scientific study, but I’d guess that maybe 30 per cent of all workshops and self-help books originating in this part of the world have at least on of those words in their titles. As a connoisseur of language, I naturally try to avoid them myself. Nevertheless your long-term astrological omens demand that I invoke them to describe your destiny. In fact, I’m duty-bound to predict that 2006 will be the Year of Juicy Sacred Radical Wildness for your Scorpios. Do your best, please, to express the primal potency of these words.” Således opmuntret tog jeg I dag down town Toronto.

Campus ligger i en forstad til Toronto så man skal med bus og Metro for at komme ind i midtbyen. Det fungerer ret godt, er billigt (ca. 12 kr.) og tager en halv times tid i alt. Bestemt ikke uoverkommeligt. Bus og Metro-nettet er veludbygget og synes at køre uden problemer også i de sene aftentimer og den første del af natten. Som en særlig trygheds-service kan enlige kvinder blive kørt til døren af buschaufføren i aftentimerne selvom det ligger uden for bussens almindelige stoppested. Dette selvom området ikke i nogen særlig grad er præget af vold eller på anden måde er utrygt.

Jeg tog Metroen til Osgoode Station, som ligger helt centralt i byen og fortsatte derfra til fods. Jeg var derinde ved middagstid og undrede mig over, at byen virkede død og lukket. Jeg fandt imidlertid snart ud af at de fleste butikker først åbner ved 13-tiden, hvorefter byen for alvor ”vågner”.
Jeg startede med at gå forbi CN-Tower, som er en af verdens højeste fritstående bygninger (553m) og ud over at være et nationalt varetegn bruges ved telekommunikation. På grund af snevejret var det ikke muligt at se toppen, så det må jeg have til gode til en anden dag. Af samme grund var jeg ikke oppe i tårnet da udsigten ikke ligefrem var penge værd i dag. Efter en kop kaffe gik jeg af Front Street forbi den store centrale hovedbanegård af de brede boulevarder mod Yonge Street.




Det skyldes nok, at jeg hidtil mest har været vant til at færdes i København og andre mindre storbyer, men jeg blev dybt imponeret over de kæmpe skyskrabere som præger bybilledet. Gang på gang greb jeg mig selv i at stå med nakken tilbage og bare kigge på de endeløse bygninger. Blandet med mange gamle mindre bygninger udgør ned en charmerende blanding, som jeg allerede er helt vild med. Jeg glæder mig vildt til at udforske alle byens kringelkroge de kommende fire-fem måneder. På hjørnet af Fornt Street og Yonge ligger Hockey Hall of Fame som er et Ishockey-museum. Til ære for Niels Johansson i SKAT bringer jeg et billede og lover at udforske museet inden længe. Jeg vil imidlertid finde mig en hockey-kyndig at tage med, for jeg er helt ærligt ikke selv så godt inde i kampen hvad hockey angår.



Jeg tudsede op af Yonge Street og da vejret var noget skummelt besluttede jeg mig for at gå indendørs. Valget faldt på det enorme Eton Centre. Da mit budget imidlertid ikke er til shopping blev det ikke til andet end den Oxford english-english ordbog jeg mangler og så brugte jeg tiden på at indsnuse stemningen og aflytte den lokale accent. De fleste jeg taler med opfatter mig som brite på grund af min nuværende udtale, det arbejder jeg på at ændre…..

Efter nogle gode timer i Torontos gader og butikker fandt jeg min vej tilbage til Campus for at skrive dagbog og nyde aftenen med min bog. I morgen skal jeg have fat i bøgerne til mine fag og i gang med at orientere mig inden på tirsdag hvor det går løs med fagene.

Ved at komme paa plads

Saa er jeg landet her i Toronto og er ved at komme godt paa plads. Turen herover er gaaeet fint bortset fra vi var noedt til at lande i Montreal og tanke og vente fordi vejret i toronto var ringe. Jeg kom dog frem og fik mine noegler, fik pakket lidt ud og saa ellers bare i seng.

Idag har jeg vaeret travl med en masse goeremaal. Orientere mig paa campus, hvor jeg allerede foeler mig ret hjemme. Jeg var blandt andet forbi Osgoode Hall Law School, hvor jeg er indskrevet og jeg er allerede vild med stedet. Det er super hyggeligt, med mange gode fasciliteter og det vildeste bibliotek. Jeg glaeder mig allerede til at starte paa tirdag. I morgen vil jeg checke om jeg har faaet mine fag og saa ellers faa koebt boeger og komme i gang med dem.

Ellers har jeg brugt dagen paa en raekke praktiske ting, blandt andet oprettet internet hjemme i min lejlighed (som skulle virke fra i morgen - jubii!!), oprettet bankkonto og koebt ind. Det sidste en noget sloej affaere. Der er masser af indkoebsmuligheder hvis man kun (kun!!!) vil have fastfood, men ellers er udvalget ekstremt ringe. I morgen vil jeg bevaege mig ud i den virkelige verden uden for campus og finde alt det jeg mangler.

Min lejlighed er fin. En lille et-vaerelses med et udemaerket koekken, de moebler jeg behoever og oven i koebet badevaerelse med karbad.

Naar jeg forhaabentligt er kommet bedre paa plads med internet og indkoeb i morgen haaber jeg at kunne bruge weekenden paa at se noget mere af downtown Toronto. Naermere reportager foelger.