I sving i Tate MCKenzie Centre

Efter at være kommet på plads med alt det praktiske var målet i dag at få rørt mig. Man bliver idiot af at sidde stille og læse dagen lang. Hjemme plejer jeg jo at jogge lidt, senest i Trylleskoven ved mine forældre, og det havde jeg egentlig tænkt mig at fortsætte med herovre. I den ene ende af campus er et grønt område med sø og herfra kan man løbe af en sti i et grønt område, som strækker sig mange kilometer ind mod city. På alle måder et fint miljø. En lokal dame nævnte dog for mig, at der på det seneste havde været flere overfald begået af en bande med en (vist nok fake) pistol. Hun foreslog derfor, at jeg lige gemte evt. værdigenstande i min sko – så kunne de jo ikke tage noget fra mig! Med fare for at lyde lidt pivet, har jeg i stedet foreløbigt valgt at droppe udendørs løbeture til fordel for indendørs træning.

På campus er et kæmpe træningsanlæg – The Tate McKenzie Centre – som rummer alle tænkelige sportsfaciliteter. Jeg fortsætter således min løbetræning indendørs fremover, og da jeg tror et fast pejlemærke vil være en fin motivationsfaktor, har jeg besluttet mig for at deltage i Eremitageløbet 2006.

I dag løb og løb jeg, og jeg syntes virkelig det var hårdt. Faktisk følte jeg ikke rigtig jeg kom nogen vegne. Jeg undrede mig, men konkluderede at det måtte skyldes julens fristelser. Først da jeg – lidt hidsig på mig selv – var ved at give tidligt op gik det op for mig, at løbebåndet tæller miles, ikke kilometer. Det øgede forståligheden.

Ud over træning, og diverse sociale indslag, tager læsningen meget tid. Man skal vænne sig til at læse alt på engelsk og have dannet sig et indtryk af kravene og fagenes indhold, og det tager lidt tid. Den kommende uge byder således også på en masse læsning.