lottenoer.dk

Denne side fungerer som min rejsedagbog mens jeg færdiggører min juridiske kandidateksamen med et semester i Toronto i foråret 2006. Jeg glæder mig til at berette om store og små oplevelser og indfald. God fornøjelse.

My Photo
Name:
Location: Toronto, Canada

Monday, February 6

Skøjteprinsesse.......

…..eller Bambi på glat is? Jeg var lidt i tvivl om hvad jeg skulle forvente mig af weekendens discoskating, da jeg ikke har haft skøjter på i mere hvert fald 10 år. Vi var der heldigvis tidligt. Det er en fordel fordi vi så kunne øve os lidt inden der kom alt for mange andre på isen, med en deraf følgende betydelig forøgelse af koalitionsrisikoen.

Nu var mine forventninger til egne evner ikke skyhøje. Dog vil jeg alligevel fremhæve, at det gik over al forventning. Jeg synes rimeligt hurtigt at jeg fik taget på det igen og havde nogle sjove timer med masser af discolyd og –lys. Siden hen kom der flere til og isen blev efterhånden sort af mennesker, hvoraf mange var endog særdeles habile skøjteløbere. Kun en enkelt gang var jeg nede – men kom (naturligvis) lynhurtigt op igen, Som en ninja!

Senere fik Heidi, Theis og jeg nogle drinks. En vellykket aften!

Weekenden har båret præg af læsning og så rundede vi af med at gå i biffen og se ”Capote” søndag aften. Bortset fra to andre, havde vil hele salen – med plads til ca. 500 – for os selv. Søndag er vist ikke den store bio-aften her i byen. Det var en god og anbefalelsesværdig film.

3 Comments:

Anonymous Anonymous said...

Hehe... Ville give meget af et billede af dig da du var lynhurtigt oppe :-)

Iøvrigt sjovt at følge dig via din blog.

mvh
Kaasgaard

4:07 PM  
Anonymous Anonymous said...

Interessant at du mener at "koalitions(!)risikoen" stiger, som der kommer flere på isen. Blot ærgeligt, at du ikke uddyber med konkrete detaljer... Yderligere historier om din fraternisering med de canadiske mænd hører vi gerne om :-)

3:27 AM  
Blogger Lotte said...

Meget morsomt, Jesper :-) Den fangede word ikke...... Til andre der ligesom jeg ikke måtte vælre så godt hjemme i retskrivningen kan jeg for en god ordens skyld oplyse, at det naturligvis skal korrigeres til "kollisions-risikoen". Så jeg tror ikke der er så meget at uddybe der.......

Lotte

8:35 AM  

Post a Comment

<< Home