Duften af nybagt rugbrød.......

Duften af nybagt rugbrød breder sig langsomt ud i min lille lejlighed. Jeg havde helt glemt hvor dejligt det dufter og kan næsten ikke vente med at sætte tænderne i det. Christina havde bageblandinger med herover for et par uger siden, og nu er jeg ved at bage et dejligt rugbrød. Utroligt hvor meget man kommet til at savne det.

Den seneste uges tid har stået i opgaveskrivningens tegn. Onsdag nat blev jeg færdig med den i Law of War, hvor jeg har skrevet om folkedrab. det har været lidt et slid, men jeg er ok tilfreds med resultatet. Nu gælder det min analyse af Mohammed-sagen i International Human Rights, som jeg skal have lavet færdig henover weekenden.

Hvor sidste weekend bød på både middag i Little Italy (billedes sammen med Tatiana, Theis og Heidi) og "Bridget Jones 2" søndag aften tror jeg nok jeg må indse at denne weekend bliver mere tør at se frem til. Jeg skal simpelthen være færdig med den sidste opgave for forude venter en præsentation om Israel-Palæstina på onsdag og så eksamenslæsning frem mod den 18, hvor jeg skal op i International Trade Regulation. Jeg sidder altså på min pind, men det er heller ikke det værste sted man kan sidde, når man har rugbrød og et dejligt brev fra Elli, som jeg lige hentet i postkassen - god weekend!

Weekend med opgaver, lakridser, karameller og en god middag

Så er weekenden forude. Ikke at det ændrer så meget i forhold til ugen der er gået, hvor jeg har haft travlt med at skrive opgaver. Lige nu arbejder jeg på min opgave om folkedrab. Udfordringen lige for tiden er at få helt styr på de sproglige nuancer. Vores underviser er jøde og hans familie blev hårdt ramt under Holocaust, så jeg forsøger mig med en vis respektfuld sprogbrug i beskrivelsen heraf og vil gerne undgå at formulere mig respektløst. Vidste i, at der findes mindst 10 betegnelser for udryddelse/massedrab på engelsk?

Jeg modtog lige en dejlig opmuntring da jeg kom hjem fra undervisning her til eftermiddag. Min moster Lisser havde sendt mig et dejligt brev og vedlagt både lakridser og lakrids-karameller. Bestemt ikke dårligt, og ganske opmuntrende til weekendens arbejde. Rigtig mange tak for det. I ugens løb har jeg også fået et dejligt brev fra mine forældres nabo, Christian og pakken fra Søs, så det har været en god uge på den front. Jeg er ikke forsømt.

Foråret er kommer her til Toronto. Mens Mette og Christina var her havde vi helt op til 15 grader, de sidste dage har det været noget koldere, men i den kommende uge skulle det blive ca. 10 igen. Det er virkelig dejligt. Alle buske og træer har store knopper, der er fuglesang, og i løbet af de sidste par uger er store flokke af ret store gæs kommet hertil. De skræpper lystigt og flyver – ofte lavt og ikke så adræt – rundt og sætter dermed deres præg på uni som en sikker forårsbebuder.

Law and Economics
I rækken af beskrivelser af mine fag er jeg kommet til ”Law and Economics”, som hurtigt er blevet et af mine favorit-fag. Det handler, som mange af jer vil vide, om forholdet mellem lovgivning og økonomiske incitamenter og virkninger i bred forstand, og behandler blandt andet transaktionsomkostninger, interlektuel ejendomsret, erstatningsret og – lige for tiden – virksomhedsledelse og forskellige ansvarsrelationer. Virkelig interessant og noget alle politikere burde have som introduktion sammen med rundvisning og underskrift på grundloven m.v. Vores underviser er Alberto Salazar Valle, og som navnet antyder, er han af italiensk afstamning. Han er dygtig og underholdende med de bedste jokes. En ting forstå han dog ikke, nemlig hvordan man kan hedde ”Lotte”. Det lykkes ikke for ham, så i de timer hedder jeg – ikke Laura som mange andre siger – men ”Dora”. Så længe det bare ikke er ”Nora” lever jeg nu med det.

Weekenden står som nævnt på opgaveskrivning og så er vi nogle stykker der skal ud at spise på lørdag i ”Little Italy”, det italienske kvarter i Toronto.

Tak Søs :-)

Fik lige en dejlig pakke fra Søs da jeg kom hjem efter en lang dag på uni. Tusind tak :-)

Afrejse

I dag er store afrejsedag, så dagen er blevet brugt på pakning, amerikansk brunch, den sidste sladder og så farvel, farvel! Det har været skønt at have besøg hjemmefra, og vi har haft en dejlig uge med mange sjove og spændende oplevelser.

Another Summer Night
Boblevin
Christina
Darlington Provincial Park
Englesang
Forårsruller
Gæs
Highway 400/401
Interessant
Jordstier
Kvinde min
Lotte
Mette
Nybyggerhus
Overhalinger
Passionate Kiss
QEW
Roadtrip
Santa Rita
Telefonlir
Udholdenhed
Væddemål
WC i det grønne
X-salterede
Yaris
Zzzzzzz
Æventyr
Øst
Å

Roadtrip

Tre lækre gæs krøb i de stille morgentimer ind i en fræk lille rød Yaris for at begive sig ud på det obligatoriske roadtrip. Målet var Niagara Falls, og efter at have lært lidt om forskellen på øst og vest var de på rette vej. Lotte styrede rattet med hård hånd, og med Mette som kortfører og Christina som bagsæde-sanger kunne intet gå galt. De ankom ved frokosttid til vandfaldet, og Lotte måtte overtage både kørslen, kortet og syngeriet, så betagede var både Christina og Mette af dette fantastiske naturfænomen. Lottes hjemmesmurte madder gjorde underværker, og de satte ud på en vandring, der bl.a. ville føre dem til USA. Vejen gik langs vandfaldets vældige vandmængder og til tider var vandets brusen så voldsom, at selv den bedste tøsesnak måtte vige.

At komme ind i USA kan til tider være en kunst, men to venlige og smilende politibetjente gjorde det let som en leg for de tre gæs at krydse grænsen. Ovre på den amerikanske side fik de tre et chok. De havde forventet, at den amerikanske side, ligesom den canadiske, ville være fyldt med souvenirbutikker, fast food restauranter, casinoer og turistfælder, men i stedet var den præget af idylliske scenerier, solskin og først og fremmest stilhed.

Derovre på den amerikanske bred slog de tre sig ned på en bænk, hvor de nød solen og en ”lille pose” matador mix. Efter et velfortjent hvil gik turen igen tilbage til Canada, for nu var det jo langt over kagetid. Heldigvis vidste Lotte råd og guidede Christina og Mette til den nærmeste chokoladebiks, hvor der blev provianteret. Glade og tilfredse drog de igen videre ud på eventyr, for de manglede jo stadig at se, hvordan et sådan vandfald ser ud nedefra. For at se dette måtte de bevæge sig ned på 138 meters dybde. Her larmede, og brusede og rasede vandfaldet, og de tre gæs følte sig temmelig små. Men hvor var det dog fantastisk, og de udbrød gentagne gange ”hvor er det her dog vildt!”

Men ak, ved vandfaldet kunne de ikke blive for altid, så de tre måtte igen finde den tålmodigt ventende Yaris og begive sig hjemad. Hele vejen hjemad de sekssporede motorveje gentog de i kor ”hvor var det flot, og hvor har det været en dejlig dag!”

Tre gæs i Toronto - et overblik

Fortid møder nutid
Tirsdag var dagen, hvor Lottes fortid (læs Christina og Mette) skulle møde Lottes nutid (Heidi og Theis). Alle var spændte, og Christina og Mette var særdeles godt forberedte. Nu skulle de have alle historierne at vide, og de havde også et par enkelte, de selv kunne bidrage med. Aftalen var at mødes tirsdag aften på en lækker restaurant, hvor kagestykkerne vejer mere end en hel lagkage gør i Danmark. Men skæbnen ville anderledes. Tirsdag var ikke mere end en time gammel, da alle i huset brat blev vækket. Christina vågnede først og spurgte Lotte: ”Hvad er det, der ringer sådan?”. Lotte svarede: ”Jeg tror, det er brandalarmen”. Og så gik alting pludseligt rigtig stærkt. De kom i tøjet, og efter at have slukket lyset (man er vel godt opdraget) løb de otte etager ned. Nede i kulden stod en masse mennesker og ventede. Og der midt i mylderet dukkede først Heidi med søster Kathrine og siden Theis op. Så Lottes fortid endte med at møde Lottes nutid i nattøj og med morgenhår. Efter at have socialiseret en halv times tid (og kigget på nogle mænd i uniform – læs brandmænd) kunne alle igen kravle i deres senge. Succesen på parkeringspladsen var dog så stor, at alle var enige om igen at mødes om aftenen til i mere rolige omgivelser at fortælle historier om Lottes liv.


Tre gæs los i Toronto!!!
Tre gæs er flere gange i de sidste par døgn blevet set rundt omkring i den indre del af Toronto by. De har oprindeligt hjemme ude ved York Universitet, men er sidst set på deres bopæl tirsdag morgen. Da dyrepasserne kom for at give dem morgenmad, var alle tre gæs på mystisk vis forsvundet. ”De plejer altid at komme, når man kalder på dem”, udtaler en mandlig dyrepasser, der ønsker at forblive anonym. Ganske få timer efter at flugten var opdaget, begyndte telefonerne i Torontos politistation at gløde. Adskillige borgere ringede ind for at fortælle, at de havde set de tre gæs. De var bl.a. spottet i nærheden af Osgoode Hall, hvor de gemte sig i et rum med mænd i mærkelige kåber, og i Eaton Mall, hvor de fløj ind og ud af skobutikkerne. Dyrepasserne var lige ved at få dem indfanget i den lokale boghandel, hvor gæssene opholdt sig i adskillige timer. Også caféerne var et yndet mål for gæssenes vandring. Til sidst gav dyrepasserne op og drog hjem. ”Vi må indse, at de simpelthen er udenfor vores rækkevidde”, sagde den ene dyrepasser. Men miraklernes tid er åbenbart ikke slut endnu, for næste morgen lå alle tre gæs pænt i deres seng og sov, da dyrepasserne kom forbi med morgenmad.

En hyldest til dyrene i Toronto Zoo (inkl. de tre skønne gæs)

Offentlig transport er ej en leg,
fire busser og et tog bragte os på rette vej.
Til den store mangfoldige have
fyldt med dyr og varm kakao.

Elefanterne var store og grå,
lidt i brunst og let på tå.
At tisse privat er ej altid let,
når der ikke findes et elefanttoilet.













En tiger er nok det hurtigste dyr i skoven.
En hantiger kan godt lide at ligge for oven.
10 sekunder havde hannen lidt ”fun”,
- ”Look, look, and then he’s done”.

En Alphahan i sølv så stor og flot,
hvis jeg var gorilla, ville jeg synes, han var hot.
Den lille gorilla så sød og sej,
- vi tror vist nok, der er flere på vej.

Løverne havde været til Oscarfest,
og Broke Back Mountain var pludselig gæst.
to unge hanløver må hinanden i poterne holde,
for vintrene i Toronto kan være så kolde.












Krammebamser i alle farver,
fyldt med alle tiders bjørnepower.
Fed kanin fyldt med charme og sødme,
fik Christina H.J. til at rødme. (du ved hvem du er)












Tre skønne gæs i hurtigt trav,
den ene siger ”farligt” miav.
Den anden siger som en elg,
mens den tredje skræpper som sig selv.

Rørvigfærgen møder Toronto

I går hentede jeg Mette og Christina i lufthavnen og hele denne uge er de på besøg hos mig. Vi skal hygge os, se en masse spændende og vigtigst af alt: vi skal have tøse-snakket. Toronto bød velkommen med forårsvejr: 13 grader og sol med lidt mild vind. Aftenen i går brugte vi bare hjemme hos mig, der var masser vi skulle have drøftet og samlet op på.

I dag var vejret ligeså smukt som i går, så efter morgenmaden tog vi vandreskoene på og indtog Toronto. De første par timer brugte vi på at vandre gennem gaderne mod havnefronten i syd. Solen bagte, og byen og Queens Park tog sig unægtelig godt ud. Ved havnefronten tog vi en lille færge over til Toronto Islands, som er nogle små øer, der ligger i Lake Ontario umiddelbart uden for Toronto. Christina kommenterede ”det er jo ligesom Rørvigfærgen”, og kontrasten fra storbyens Skyline var da også stor, for efter en tur på 10 minutter med den lille passagerfærge endte vi i en helt anden verden. Lange gangstier, gamle eventyr-sommerhuse af træ i forskellige farver, Kristiania-stemning og masser af fuglepib og skrap. Det var idyllisk og dejligt, og i det perfekte vejr var det skønt at gå tur og nyde det spirende forår.

Sidst på eftermiddagen tog vi båden tilbage og luskede op på King Street til den indiske restaurant KAMA, hvor vi hyggede os med god mad et par timer. Veltilfredse satte vi kursen mod CN-tower, hvor vi nød udsigten og et par gode drinks i 356 meters højde.

Claws back!

I rækken af beretninger fra de fag jeg følger herovre, vil jeg denne gang koncentrere mig om ”International Human Rights”, som jeg har tre timer hver fredag. Evalueringen er baseret på attendance, participation og for 75 procents vedkommende et research paper.

Undervisningen beskæftiger sig med menneskerettigheder i et internationalt perspektiv, og fokuserer på emner som universalitet, afbalancering af rettigheder mod hinanden (den såkaldte your-right-to-swing-your-sock-ends-where-my-nose-starts tese) og forskellige rettighedssystemer, f.eks. det europæiske, det afrikanske og det islamiske. Faget er diskussionsbaseret, og da der i klassen er repræsentanter for nærmest alle holdninger, er det virkelig spændende. Men der er et ”men”. Professor Okafor insisterer på at drage konklusionerne af undervisningen, og de er altid røde. Dette uanset hvad der så i øvrigt er blevet argumenteret for. Således slog vi for et par uger fast, at socialismen er den eneste vej mod rigtige menneskerettigheder (hvilket verdenshistorien jo også klart har vist, not!!) og i samme boldgade at Verdensbanken og IMF ser det som deres fornemmeste opgave at chikanere udviklingslandene (!). Hvor konklusionerne af undervisningen således kan blive noget tunge at gå hjem med fredag middag, er diskussionerne i sig selv udfordrende og det er arbejdet med vores research papers også.

Mit eget emne har jeg ikke haft svært ved at finde. Set i lyset af den internationale konflikt om ytringsfrihed og Mohammed-tegninger er der vist stof til mange undersøgelser her. Personligt undersøger jeg, hvilken løsning der findes inden for FNs system af menneskerettigheder og om det er udtryk for en så dyb splittelse, at begge opfattelser kan være svære at rumme inden for en for en fælles deklaration af rettigheder som f.eks. FNs. Hvor jeg af og til unægtelig kører træt i undervisningen og den meget røde bias, er det her jeg selv der sætter dagsordnen for mine undersøgelser, hvilket er befriende.

Nu er det ikke altid undervisningen er problematisk, i dag var f.eks. en undtagelse, ikke mindst på grund af begrebet ”claws-back clause”, en – synes jeg – ret morsom betegnelse for det vi andre vist ville kalde en ”gummiparagraf”.

En dejlig pakke

Netop hjemvendt fra New York efter en dejlig uge smuttede jeg i dag på posthuset for at hente en pakke, som lå til mig. Jeg troede egentlig det var noget jeg havde bestilt som ikke var vildt spændende, men det viste sig at være en dejlig pakke med et rigtigt menneskebrev og masser af lakridser fra Camilla. Simpelthen bare skønt og en dejlig og meget kærkommen overraskelse. Tusind tak :-)

Der er mange ting jeg skal have lavet i denne uge inden jeg på lørdag får besøg af Christina og Mette i en uges tid. Ikke mindst en masse praktiske gøremål og så min opgave i International Human Rights, som lige nu er første prioritet.

Når jeg ser tilbage på en fantastisk uge i New York kan jeg godt forstå at amerikanere på mange måder er svære at imponere når de kommer ud i verden. Det kan lyde som om Kitty er faldet i næsegrus beundring over New York, og det er heller ikke helt galt. Jeg synes virkelig det er en dejlig by med mange muligheder, men også med mange forskelligheder. Harlem er bare en helt anden verden end Greenwich Willage som igen distancerer sig markant fra China Town eller Financial District. I løbet af ugen har jeg haft lejlighed til at besøge flere ufatteligt interessant museer, blandt andet Moma, The Met, Naturhistorisk og Holocaust-museet. Alt sammen museer med fantastiske samlinger som i mange tilfælde er de førende i verden. Virkelig spændende oplevelser.

Også byen som sådan. Jeg tror jeg har slidt mine vinterstøvler helt op af at trave byen tyndt, til gengæld synes jeg at jeg har fornemmet byens stemning og jeg har mødt en masse sjove mennesker. Også Brooklyn (Green-wood cementary og Brooklyn Bridge) fik jeg besøgt og selvfølgelig Freedom Island og Ellis Island med immigrationsmuseet. Alt sammen overvældende og spændende. Det har været en dejlig uge.

Vi er saa heldige

Lige en hurtig update til min hjemmeside, mere foelger senere ikke mindst billederne :-) Indtil nu har vi vaeret utroligt heldiuge med vejret - hoej klar sol hver dag og ikke vildt koldt. Jeg har benyttet lejligheden til at gaa Manhattan tyndt for paa den maade at opleve byens stemning mellem de forskellige attraktioner. Der er Sanne og Karen - de to hollanbdske piger jeg er af sted med - noget anderledes: de foretraekker metroen uanset det tager laengere tid. Med far Arnes ord "de er vist noget bange for at roere sig!".

Naa mjen det betyder at vi bser nogle ting sammen men splitter op om eftermiuddagen hvor jeg nyder mine traveture. Vi har allerede set meget af det vi gerne ville siden vi ankom Loerdag aften.

Soendag Besoegte vi blandt andet Ground Zero, Holocaust-museet og finanskvarteret paa Lower Manhattan omkring Wall Street. Mandag blandt andet Statute of Liberty og Ellis Island, Museum of Indian Americans, Trinity Church og en tur gennem Chinba Town og Little Italy. I gaar besoegte vi FN og saa brugte jeg det meste af eftermiddagen i Central Park, Gugenheim Museum og Empire State Building og i dag har jeg vaeret paa MoMA og i Harlem. I morgen satser jeg paa Brooklyn Bridge og Green-wood Cementary samt musical om aftenen.

New York er virkelig en by mjed meget at byde paa, og det der slaar en er hvor forskellig den er alt afhaengig af hvor man kommer frem. Jeg tror dem der siger at man aldrig bliver faerdig med at udforske den.