Så er godt fire måneder i Toronto gået. Det er gået endnu hurtigere end jeg havde troet det ville. Har været præcis så spændende og udfordrende, som jeg havde håber på. Og jeg har oplevet alt det jeg havde drømt om. Nu går turen hjemad til alle jer derhjemme, som jeg savner og glæder mig til at se.

I går var jeg i byen for sidste gang og ude at spise middag med Sanne og Karen, og dagen i dag er gået med at pakke, gøre rent, rydde op og alt det der. Nu smutter jeg i lufthavnen. Vi ses!

Notre dame, Basilique og Chappells

I dag startede jeg dagen i Basilique de Notre Dame, Montrèals store katedral. Den var virkelig besoeget vaerd. Utroligt smuk, med masser af dekorationer over alt - isaer mange i blaa nuancer - og jeg var heldig at komme lige som der var messe. Stemningsfuldt og smukt. Kirken har en ca. 500 aar gammel historie, og er bygget af floere omgang. Dens orgel har 7000 piber og har vaeret i drift i mere end 100 aar. I starten var der ikke indlagt stroem i kirken saa da fik orgelet elektricitet fra en turbine som blev drevet af en mindre flod i undergrunden.

Senere besoegte jeg China Town og det latinske kvarter, som begge er hyggelige omraader. Meget forskellige fra hinanden og resten af byen. Nu da jeg var i gang med Notre Dame besoegte jeg et par kapeller som var dedikeret hertil. Det sidste ligger helt nede ved havnen og etableret i 1675 er det den foerste immigrant-menighed i Montrèal. Den havde et museum tilknyuttet som paa fineste vis beskrev usikkerheden forbudnet med den ofte flere maaneder lange soerejse og moedet med det nye land som immigranter maate se i ojnene naar de forlod Europa og tog over atlanten. Nogle udgravninger havde vist at det sted kirken ligger paa havde vaeret helligt i op mod 2000 aar, for det havde nemlig foer immigranter kom til nordamerika vaeret et helligt sted i indiansk kultur. Spaendende.

Her til aften skal jeg have pakket mine sydfrugter for i morgen gaar turen tilbage til Toronto, hvor jeg har et par dage til at faa samlet stumperne, sagt farvel til byee og komme i lufthavnen.

Mont Real

I dag pakkede jeg vandretasken, tog praktiske sko paa og satte kursen mod Mont Real. Mont Real er ikke noget rigtigt bjerg, og med sine kultiverede graesplaener og nydeligt holdte stier og trappe-anlaeg er det ikke hvad man normalvis ville forstaa ved vild natur. Det blev dog alligevel til en aldeles fin tur til toppen, hvorfra der er et fint vue ud over byens skyline med Sct. Lawrence floden i baggrunden. Jeg brugte det meste af dagen der, for jeg havde nemlig taget min bog med og fik laest en masse mens solen bagte ned fra oven. Skoent.

Den sidste uge har jeg faaet sat turbo paa min laesning af skoenlitteratur. Ville egentlig have vaeret faerdig med SAK, som jeg startede paa i januar, men jeg er gvist ikke helt oppe i gear endnu, og traengte til noget mere let laesning. Den sidste uge har jeg derfor gjort kaal paa `Snetigeren` af Desmond Bagley, `The Cultured Handmaiden` af Catherine Cookson og senest `P.S. I love you` af Cecilia Ahern. Nu kaster jeg mig over en god gammel klassiker, nemlig Moby Dick og haaber inden laenge at blive klar til noget mere serioes laesning. Ikke at jeg ikke kan anbefale nogle af de titler jeg lige neavnte, det er naem og goed ferielaesning.

Cykeltur

Montrèal er for nylig blevet kaaret til den bedste cykel-by i Nordamerika, og da vejret bare er skoent satte jeg mig i dag for at efterproeve hvad det vil sige. Byen og omegn har mange hundrede kilomeret cykelsti gennem parker, skoenne naturomraader og langs kysten af Sct. Lawrence-floden.

Tidligt fra morgenstunden hoppede jeg derfor paa en lejet mountainbike, og da foerst jeg havde faaet naennet mig til de mange gear-skift-muligheder og det faktum at den (modsat min egen skaerveknuser derhjemme) alene er udstyret med forbremser, gik det faktisk rigtig godt. Jeg blev hurtigt venner med den og det gik derudaf. Ingen tvivl om at Montrèal har en masse at byde en paa cykel. Det blev til en hel dag i sadlen, godt 50 kilometer i alt, hvilket for nogen blot er en smuttur til bageren, men for mig selv var ganske overraskende godt gaaet taget i betragtning jeg ikke har siddet paa en cykel siden december.

Turen bragte mig gennem flere anlagte parkomraader og et godt stykke op ad kysten, hvor ruten hele vejen foelger vandet. Det var saa amukt at jeg oversaa afvisningerne, og derfor maatte ud i en detour. Jeg fandt dog snildt tilbage til den rute jeg havde udset mig og vejen hjem koerte jeg langs en kanal med (ja, rigtigt gaettet Mummi) sluser. En rigtig dejlig tur. Montrèal fortjener sit ry som den bedste cykel-by i Nordamerika.

Montrèal museum of Fine Arts

Vejret er skoent her i Montrèal. Intet mindre. Solen skinner. Termometeret siger 24 grader. Luften er mild. Og jeg, jeg nyder det mens fregnerne staar i koe paa min naese.

I dag to jeg til The Montrèal Museum of Fine Arts, som er et strot kunstmuseum med fine ting fra naeste alle perioder. Jeg var der flere timer og noed gensynet med nogle virkelig fine tom thomson og Lismer fra Group of Seven samt rigtig mange fine fra 16-1700-tallet. De havde ogsaa gode udstillinger af Islamisk, Egyptisk og Indiansk kunst. I oevrigt en rigtig fin detalje at de klassificerer det hele som kunst og vaerdsaetter det for dets kunstneriske vaerdi - anderledes end derhjemme, hvor mange ting fra gamle perioder mere betragtes som historisk interessante. Det blev nogle gode timer.

Vejret er saa godt at man ikke vil vaere indendoers. Vanan tro gaar jeg rundt, naar jeg skal frem, hvilket Montrèal etgner sig perfekt. Det meste kan naaes inden for en gaaturs distance. Den resterende del af eftermiddagen brugte jeg med at fidne min vej tilbage til den gamle bydel ved havnefronten, hvor mit hostel ligger. Vejen faldt forbi Rue Catherine, et sandt shopping-mekka :-)

On the road again

Quebec var virkelig turen vaerd. Byen er saa hyggelig og indbyder til at dase med en god bog og da vejret har vaeret med os har det vaeret alletiders tid. De sidste par dage (loerdag og soendag) brugte vi paa at dase og nyde det gode vejr paa fortorvscafeer og en stor offebtlig terasse paa byens top, med udsigt, sol og masser af baenke. Jeg har allerede faet laest mere skoenlitteraert end jeg har gjoert laenge. Det foeles somom eksamen er laenge vaek og det skoent det faktisk ikke engang er en uge siden vi afsluttede i Toronto.

Tiden flyver naar man har det godt og i gaar tog Heidi tilbage til Toronto, for hun skal hjemad en uge foer mig. Imens bruger jeg den sidste uge i Montrèal, som jeg tog til i dag. Montrèal er ligesom quebec en meget mere europaeisk by end andre byer her i Nordamerika og har ogsaa et charmerende latinerkvarter, men er dog noget stoerer og rummer ogsaa en China Town og nogle mere moderne bydele.

Jeg skal nyde livet her de naeste fire-fem dageog slappe af i det skoenne vejr (24 grader og hoej sol) men der er ogsaa nogle ting jeg skal se mens jeg er her. Deriblandt Mont Real, bjerget som har givet navn til byen og Museum og Modern Art og selvfoelgelig byens vartegn, den meget beroemte Basilique Notre Dame. Men bortset fra det skal jeg nyde dagene i de smaa kringlede gader, paa cykel op ad Sct. Lawrence floden og med kaffe paa en cafe sammen med min journal og min bog. Dejligt.

Hvaler

Heidi og jeg har i dag afsluttet et kapitel, vodka-kapitlet. mere om det senere.
I dag snuppede vi lige Focusen til Toudussac for at se paa hvaler. Og det gik over al forventning. Selve koereturen var malerisk og gav et godt indtryk af Canadas storslaaede natur. Faktisk er omraadet her omkring (Charlevoir) skabt af et meteornedslag for mange, mange aar siden og det er aarsagen til at de findes bjerge her. Vi er svaert tilfredse med den meteor. Bjergene er super smukke og saa gav de udfordring til koerslen. Op ad bakke, ned ad bakke. Som vores tankpasser sagde ''It's a rented car, you gotta drive it like it's stolen!'' - "Yes sir, we do!"

Hvalerne ventede paa os. De kunne naesten ikke vente til vi kom ud i den lille gummibaad. De hoppede rundt i foraarskaadhed foran baaden, baade Beluga-hval og Minki-hval. Super oplevelse. Super dag.

Saa var der den vodka. Heidi havde en flaske vodka med hjemmefra i januar og den har vi med skam maattet indse at vi endnu ikke havde faaet gjort helt kaal paa. Det raaede vi bod paa i aften. Den blev tiil gode drinks sammen med Red Bull, og saa var vi egentlig klar til et smut paa den irske pub for at hjaelpe musikanterne med at synge "Wild Rover". En super afslutning paa en rigtig fin dag. Og saa er der vist paa tide at vi faar os noget soevn.